Kinatur 2006

I søndags var vi på tur for at se den store Buddha.

Niels havde lånt den delebil, han normalt kører i til arbejde, så vi ikke var afhængige af bus eller tog. Niels gode ven Helena var med på turen.
Buddha’en er placeret et godt stykke uden for byen i bjergene. Mange kommer der for at bede og værdsætte Buddha’en. Prisen for at komme ind, var 88 RMB. 88 kan godt lyde som et underligt tal, men tallet 8 anses for at være godt og lykkebringene i Kina.

Kineserne, der var på buddha udflugt fik to oplevelser med hjem. De fik set verdens største stående buddha og samtidig studeret nogen utroligt smukke store hvide mennesker Der var endda nogen der bad om at få et billede taget sammen med nogen af os

At se Buddha’en var en stor oplevelse, billederne taler næsten for sig selv.

Efter at have set buddha’en tog vi til det lokale marked i Wuxi hvor vi kiggede efter kæledyr, perler og andre souvenirs.

…eller Peking som nogen kalder det.

Første dag
Efter en lettere turbulent små 2 timers flyvetur på ca 1100 km, lander vi i beijings kæmpe lufthavn. Den er så stor at man skal med bus flere kilometer ind til ankomst hallen, hvor man i mellemtiden holder tilbage i kæmpe store kryds mens man venter på at en eller flere flyvemaskiner kører forbi.

Vi tager en bus til ind til centrum, det tager ca en times tid. Der fra tager vi en taxa til det hotel vi havde fundet i forvejen. Efter indlogering tager vi ind på den himmelske fredsplads, og går lidt rundt i et par timer. Vi bliver jævnligt afbrudt af diverse kinesere som vil sælge ure og postkort, hvilket til sidst bliver en belastning.
 
Når man besøger Beijing skal man jo selvfølgelig også prøve den famøse Peking And. Den består i små pandekager som man fylder med andeskin, agurker, kålstænger, noget sovs af en art samt hvidløg og sukker. MMMmmm fantastisk smag. På et tidspunkt under maden kommer der en pige ind på restauranten som vi synes ligner en englænder, og det tænker vi ikke så meget mere over. Pludselig siger hun “Hey er i ikk danskere, synes jeg kunne høre nogle snakke dansk”. Hun kommer over til vores bord og spiser sin mad.
Vi tager sammen til Bejings Kopi-marked, det er meget mere organiserert end Shanghais marked. Det er på 4 eller 5 etager indendørs. Nærmest som salling, bare med små stande over det hele, hver etage delt efter hvilke ting de sælger. Efter længere tids prutten får vi købt de sædvanlige ure osv.

Anden dag
Vi køber morgenmaden på hotellet, og tager så derefter nordpå i bus for at se verdens største væg eller mur som nogle kalder det. Det er en fantastisk oplevelse at se muren, men igen en belastning med alle de souvenirsælgere. Som alle andre sælgere forstår de ikke ordet NEJ, men det er vel en del af oplevelsen.

Vi tager efter besøget på muren lige et smut inden for i den forbudte by og ser de 2 første pladser der, men er ikke så vildt imponeret over at være der i første omgang, desværre er store dele af byen lukket da vi kommer. Der er stadig millioner af tilskuere

Sidste dag
Vi tager til bagindgangen i den forbudte by og køber en entrébillet til den nette sum af 40 kinapenge. Det er klart et godt valg at tage bagdøren, der er ikke så mange turister. Vi kommer ind i den store og smukke have de har i den forbudte by, og fortsætte igennem og se alle de mange gange og bygninger, se mere i galleriet, billederne taler for sig selv.

De sidste par dage har vi tilbragt i Wuxi.

Vi har været ved skrædderen og rundt og kigge lidt på byen.

Imorgen flyver vi til Beijing (for nogen kendt som Peking) og er der indtil fredag. På et tidspunkt derefter uploader vi billeder igen og finder på lidt mere tekst, også til de sidste par dage.

Der er nye billeder at finde i albummet fra dag 7 og dag 8.

Lørdag middag kørte vi til Shanghai for at opleve en af verdens største storbyer.
Niels havde arrangeret, vi kunne låne en lejlighed i Shanghai C, tæt på alting. Efter at have slappet af i 2 minutter tog vi på fake marked for at lave en god handel.

Med det samme vi nærmede os markedet begyndte en større koncentration af ivrige sælgere, der trak i vores ærmer og råbte i munden på hinanden for at komme frem med deres vigtige budskab til os: “DVD?? WATCH?? WHAT YOU WANT?!?! Come with me, I show you nice shop!!”
Vi købte tøj, ure, bælter og solbriller der hvis de var “ægte” samlet ville repræsentere en værdi på omkring 2 millioner kr. Tiden gik hurtigt på markedet mest fordi “forhandlingerne” godt kunne vare et stykke tid. Der fandtes mange forskellige “prisgrupper” 5 af dem var: Joking price, friend price, final price 1, final price 2 og final price 3″

Om aftenen mødtes vi med Jeff og Tony. To amerikanere, der heller ikke havde set Shanghai før. Vi spiste på en lille muslimsk kineser restaurant, havde dog lidt travlt da vi skulle videre og høre live musik.

Senere var vi på Cotton Club. Peter en af Niels’s gode venner, havde reserveret bord til os lige foran scenen. Første sæt var Jazz, andet og tredje sæt var Blues numre. Sangeren lød meget som Stevie Ray Vaughan og det var en rigtig fed aften.   

Søndag kom vi først til live ved middags tid og tog derefter ned til Floden for at kigge os lidt omkring. Vi sejlede for 2 RMB (1,5 kr.) med en båd tværs over floden. til “den nye side” hvor alle de store skyskrabere er. Vi tog op i Jin Mao Tower og så den fantastiske udsigt over Shanghai fra 380 meters højde.

Første dag i kina. Niels samler os op i lufthavnen. Da vi kommer ud til bilen er den ved at blive trukket væk, Niels stiller sig mellem bilen og kranbilen og insisterer på at den skal sættes ned så vi kan køre hjem, og de tør selfølgelig ikke andet da de ser os 3 gran-voksne mænd.

Vi kører mod Wuxi, en tur på motorvej med 4 spor i hver side. Første indtryk er at bilerne kører som galninge, som om der ingen regler er, men alligevel går det fint på den lange hjemtur, som skulle vise sig at vare ca 3 timer. Overalt på den lange tur er der højhuse på alle sider, vi møder nærmest ingen steder hvor der ikke er bygget. Og det er vel forståelig nok, Shanghai er en by i rivende udvikling med sine ca 16 mill. indbyggere.

Vi ankommer til Wuxi og blir lettere chokeret over hvor vildt de kører, der er ikke nogen som holder tilbage for noget som helst, skal man ud fra en sidevej kører man bare ud selvom det er myldertid i wuxi, byen med over 2 mill. indbyggere.

Vi kommer endelig op til Niels lejlighed og får pakket ud, vi sidder lige et par timer og lander, vi har ikke sovet på den 11-12 timer lange flyvetur. Klokken er, om morgenen dansk tid og 7 timer senere på dagen her, Vi tager ud og finder et sted hvor vi kan drikke en øl. Valg af sted blir på Niels’ stampub, en Australsk pub, et ret hyggelig sted. Vi går i byen for at vænne os til tidsforskellen, og er fast besluttet ikke at sove før end det blir aften.

Vi tager efter pubben på en kinesisk restaurant i taxa (en taxa koster 8 kinesiske penge for de første 4km, det er ca 6,50 dkr) efter vi er mætte tager vi tilbage på pubben og drikker flere øl til den nette sum af 20 kinapenge pr/stk. Vi tager derefter til en anden pub som også er ikke-kinesisk og møder endnu flere udlændninge. Vi hygger os længe indtil vi er så trætte at der ikke er andet at gøre end at tage hjem og sove. Kl er ca 2 om natten lokal tid.

Se billederne her!

Så kom vi endelig til Kina. Vi har været her et døgn og er lige kommet på nettet.

Niels hentede os i lufthavnen hvor vi ankom kl. 11.15 og forholdsvis hurtigt kom gennem immigration og told.  

Vi har langt om længe vænnet os til tidsforskellen og skriver mere senere (Skal lige vågne)  

Dagen startede planmæssigt med en flyvetur fra Århus til København.
Vi skulle vente 3 timer i København og derefter videre til Shanghai.
Efter vi landede i København modtog vi en SMS fra lufthavns service, der sagde flyet  til Shanghai var en time forsinket. 1 minut senere kom der en ny SMS, der sagde flyet ikke var forsinket???
Vi gik mod gaten men modtog på vejen dagens 3. SMS, der sagde flyet var aflyst. Vi skyndte os hen i transfer centeret og fik hurtigt ændret vores billetter og skulle istedet flyve via London til Shanghai Onsdag. Vi fik taxa bon’er, kufferter og blev anvist hotel Park Inn . 

Den 14 marts tager vi til kina for at besøge en kammerat som har boet i Wuxi i ca 3 år. Han arbejder for et dansk firma og hans arbejde består i at organisere og samle trådene og holde styr på at kineserne laver det de skal

Flemming og Jeg (Per) rejser over for at se hvordan hans dagligdag ser ud på den anden side af jorden. Vi skal besøge hans stam-pub, se den kinesiske mur og så skal vi til Shanghai for at opleve nattelivet. Vi skal bla. se det populære Shanghaiikanske spillested Cotton Club. 

Read the rest of this entry »